På ARM-baserede systemer bruges i de fleste tilfælde et af to formater for opstartsaftryk: a) gængse Linux zImage-formatkerner (“vmlinuz”) i samarbejde med gængse Linux initial-ramdisk (“initrd.gz”) eller b) uImage-formatkerner (“uImage”) i samarbejde med tilsvarende initial ramdisk (“uInitrd”).
uImage/uInitrd er aftryksformater designet for firmwaren U-Boot, som bruges på mange ARM-baserede systemer (hovedsagelig 32-bit). Ældre versioner af U-Boot kan kun opstarte filer i uImage/uInitrd-formatet, så de bruges ofte på ældre armel-systemer. Nyere versioner af U-Boot kan - udover opstarte uImages/uInitrds - også opstarte standardkerner med Linux og ramdisk-aftryk, men kommandosyntaksen til dette er en smule anderledes end at starte fra uImages.
For systemer der bruger en kerne for flere platforme, udover kerne og initiel ramdisk, er en såkaldt enhedstræfil krævet (eller enhedstræ blob, “dtb”). Den er specifik for hvert understøttet system og indeholder en beskrivelse af det specifikke udstyr. Dtb'en skal angives på enheden af firmwaren, men i praksis skal en ny ofte indlæses.
Netboot tarball (Afsnit 5.1.3.2, “Forhåndsbygget netboot tarball”), og installationsaftrykket for SD-kort (Afsnit 5.1.5, “Brug af forhåndsbyggede SD-kortaftryk med installationsprogrammet”) bruger standardkonsollen (platformspecifik), som er defineret af U-Boot i variablen “console”. I de fleste tilfælde er det en seriel konsol, så på de fleste platforme skal du som standard brug et serielt konsolkabel for at bruge installationsprogrammet.
På platforme som også understøtter en videokonsol, så kan du ændre U-Boot variablen “console” tilsvarende, hvis du ønsker, at installationsprogrammet skal starte på videokonsollen.
Opstart fra netværket kræver, at du har en netværksforbindelse og en TFTP-netværksopstartsserver (og sandsynligvis også en DHCP-, RARP- eller BOOTP-server for automatisk netværkskonfiguration).
Opsætningen på serversiden for understøttelse af netværksopstart er beskrevet i Afsnit 4.3, “Forberedelse af filer for TFTP-netopstart”.
Netværksopstart på systemer, der bruger firmwaren U-Boot, består af tre trin: a) konfiguration af netværket, b) indlæsning af aftrykket (kerne/initiel ramdisk/dtb) i hukommelsen og c) faktisk kørsel af den tidligere indlæste kode.
Først skal du konfigurere netværket, enten automatisk via DHCP ved at køre
setenv autoload no dhcp
eller manuelt ved at indstille flere miljøparametre
setenv ipaddr <ip-adresse for klienten> setenv netmask <netmaske> setenv serverip <ip-adresse for tftp-serveren> setenv dnsip <ip-adresse for navneserveren> setenv gatewayip <ip-adresse for standardadgangspunktet>
Hvis du foretrækker det kan du foretage disse indstillinger ved at køre
saveenv
Efterfølgende skal du indlæse aftrykkene (kerne/intiel ramdisk/dtb) i hukommelsen. Dette gøres med kommandoen tftpboot, som skal have adressen hvor aftrykket skal lagres i hukommelsen. Desværre kan hukommelseskortet variere fra system til system, så der er ingen generel regel om, hvilke adresser som kan bruges.
På nogle systemer, prædefinerer U-Boot et sæt af miljøparametre med egnede indlæsningsadresser: kernel_addr_r, ramdisk_addr_r og fdt_addr_r. Du kan kontrollere om de er defineret ved at køre
printenv kernel_addr_r ramdisk_addr_r fdt_addr_r
Hvis de ikke er defineret, så skal du kontrollere dit systems dokumentation for passende værdier og angive dem manuelt. For systemer baseret på Allwinner SunXi SOC'er (f.eks. Allwinnner A10, arkitekturnavn “sun4i” eller Allwinner A20, arkitekturnavn “sun7i”), du kan f.eks. bruge de følgende værdier:
setenv kernel_addr_r 0x46000000 setenv fdt_addr_r 0x47000000 setenv ramdisk_addr_r 0x48000000
Når indlæsningsadresserne er defineret, så kan du indlæse aftrykket i hukommelsen fra den tidligere definerede tftp-server med
tftpboot ${kernel_addr_r} <filnavn for kerneaftrykket> tftpboot ${fdt_addr_r} <filnavn for dtb'en> tftpboot ${ramdisk_addr_r} <filnavn for det initielle ramdisk-aftryk>
Tredjeparten indstiller kernens kommandolinje og kører den indlæste kode. U-boot videresender indholdet af miljøvariablen “bootargs” som kommandolinje til kernen, så eventuelle parametre for kernen og installationsprogrammet - såsom konsolenheden (se Afsnit 5.3.1, “Opstartskonsol”) eller forudfyldte indstillinger (se Afsnit 5.3.2, “Parametre for Debian-installationsprogrammet” og Appendiks B, Automatisering af installationen med preseeding (forhåndskonfiguration)) - kan sættes med en kommando som
setenv bootargs console=ttyS0,115200 rootwait panic=10
Den præcise kommando til at køre den tidligere indlæste kode afhænger af det anvendte aftryksformat. Med uImage/uInitrd er kommandoen
bootm ${kernel_addr_r} ${ramdisk_addr_r} ${fdt_addr_r}
og med standardaftryk for Linux er det
bootz ${kernel_addr_r} ${ramdisk_addr_r}:${filesize} ${fdt_addr_r}
Bemærk: Når der opstartes standardaftryk for Linux, så er det vigtigt at indlæse det oprindelige ramdisk-aftryk efter kernen og dtb'en, da U-Boot angiver filstørrelsesvariablen til størrelsen på den sidst indlæste fil og kommandoen bootz kræver størrelsen af ramdisk-aftrykket for at fungere korrekt. I tilfælde hvor der opstartes en platformspecifik kerne, d.v.s. en kerne uden enhedstræ, udelades parameteren ${fdt_addr_r}.
Debian tilbyder en forhåndbygget tarball ( .../images/netboot/netboot.tar.gz ) som kan pakkes ud på din tftp-server og som indeholder alle filer nødvendige for netbooting. Den indeholder også opstartsskript, som automatiserer alle trin for at indlæse installationsprogrammet. Moderne U-Boot-versioner indeholder en tftp autoboot-funktion som bliver aktiv, hvis der ikke er en lokal lagerenhed, der kan starte op fra (MMC/SD, USB, IDE/SATA/SCSI) og som så indlæser dette opstartsskript fra tftp-serveren. Det er krævet, at du har en dhcp-server i dit netværk, som har en klient med adressen for tftp-serveren.
Hvis du ønsker at udløse tftp autoboot-funktionen fra U-Boot-kommandolinjen, så kan du bruge den følgende kommando:
run bootcmd_dhcp
For manuelt at indlæse opstartsskriptet leveret med tarball'en, så kan du alternativt udstede de følgende kommandoer ved U-Boot-prompten:
setenv autoload no dhcp tftpboot ${scriptaddr} /debian-installer/armhf/tftpboot.scr source ${scriptaddr}
Mange moderne U-Boot-versioner har USB-understøttelse og tillader opstart fra USB-lagerenheder såsom USB-drev. Desværre er de præcise trin krævet for dette forskellige fra enhed til enhed.
U-Boot v2014.10 har introduceret en fælles kommandolinjehåndtering og autoboot-ramme. Dette giver mulighed for at bygge generiske opstartsaftryk, som fungerer på ethvert system, der implementerer denne ramme. debian-installer
understøtter installation fra et USB-drev på sådanne systemer, men desværre har ikke alle platforme adopteret denne nye ramme endnu.
For at bygge et USB-drev, der kan startes op fra, til installation af Debian udpakkes hd-media-tarball'en (se Afsnit 4.2.1, “Her kan du finde installationsfiler”) til et USB-drev formateret med et filsystem, der understøtter U-Boot-versionen på din enhed. For moderne U-Boot-versioner, fungerer enhver FAT16/FAT32/ext2/ext3/ext4 normalt. Kopier så ISO-aftryksfilen fra den første Debian-installations-cd eller dvd til drevet.
Autoboot-rammen i moderne U-Boot-versioner fungerer på samme måde som indstillingerne for opstartsrækkefølgen i en PC BIOS/UEFI, dvs. den kontrollerer en liste over mulige opstartsenheder for et gyldigt opstartsaftryk og starter den første den finder. Hvis der ikke er et operativsystem installeret, vil indsættelse af USB-drevet og opstart af systemet resultere i en start af installationsprogrammet. Du kan også igangsætte USB-opstartsprocessen fra u-boot-prompten ved at indtaste kommandoen “run bootcmd_usb0”.
Et problem som kan fremkomme, når der startes op fra et USB-drev, mens der anvendes en seriel konsol er en konsols baudhastighedsforskel. Hvis en konsolvariabel er defineret i U-Boot, sender debian-installer
-opstartskriptet automatisk den til kernen for at sætte den primære konsolenhed og, hvis anvendelig, konsollens baudhastighed. Desværre varierer håndteringen af konsollens variabler fra platform til platform - på nogle platforme inkluderer konsolvariablen baudhastigheden (som i “console=ttyS0,115200”), mens på andre platforme indeholder konsolvariablen kun enheden (som i “console=ttyS0”). Det sidste tilfælde fører til et forvansket konsolresultat, når standardbauthastigheden er forskellig mellem U-Boot og kernen. Moderen U-Boot-versioner bruger ofte 115200 baud mens kernen stadig har en standard å de traditionelle 9600 baud. Hvis dette opstår, så skal du manuelt sætte konsolvariablen til at indeholde den korrekte baudhastighed for dit system og så starte installationsprogrammet med kommandoen “run bootcmd_usb0”.
For et antal af systemer tilbyder Debian SD-kortaftryk, som indeholder både U-Boot og debian-installer
. Disse aftryk tilbydes i to varianter - et for overførsel af programpakker over netværket (tilgængelig som
.../images/netboot/SD-card-images/
) og et for lokale installationer via en Debian cd/dvd (tilgængelig som
.../images/hd-media/SD-card-images/
). For at spare på plads og båndbredde består aftrykkene af to dele - en systemafhængig del navngivet “firmware.<system-type>.img.gz”, og en systemuafhængig del navngivet “partition.img.gz”.
For at oprette et fuldstændigt aftryk fra de dele på Linuxsystemer, så kan du bruge zcat:
zcat firmware.<system-type>.img.gz partition.img.gz > complete_image.img
På Windowssystemer skal du først udpakke de to dele hver for sig, hvilket kan gøres via 7-Zip og så samle de to udpakkede dele ved at køre kommandoen
copy /b firmware.<system-type>.img + partition.img complete_image.img
i et Windows CMD.exe-vindue.
Skriv aftrykket til et SD-kort, f.eks. ved at køre den følgende kommando på et Linuxsystem:
cat complete_image.img > /dev/SD_CARD_DEVICE
Tilslut SD-kortet i målsystemet og tænd for det. Installationsprogrammet indlæses så fra SD-kortet. Hvis du bruger varianten hd-media for lokale installationer, så skal du give installationsprogrammet adgang til den første Debian cd/dvd på et separat medie, som f.ek.s kan være et cd/dvd iso-aftryk på et USB-drev.
Når du kommer til partitioneringstrinet i installationsprogrammet (se Afsnit 6.3.4, “Partitionering og valg af monteringspunkt”), kan du slette eller erstatte tidligere partitioner på kortet. Når installationsprogrammet er startet kører det alene i systemets hovedhukommelse og kræver ikke længere adgang til SD-kortet, så du kan bruge hele kortet for installation af Debian. Den nemmeste måde at oprette et korrekt partitionslayout på SD-kortet er at lade installationsprogrammet automatisk oprette et for dig (se Afsnit 6.3.4.2, “Vejledt partitionering”).