Bemærk: Originalen er nyere end denne oversættelse.

Historiske Debian-vedtægter version 1.0

Historisk udgave af Debian-projektets vedtægter (v1.0)

Version 1.0 blev godkendt den 2. december 1998.

Erstattet af version 1.1 godkendt den 21. juni 2003, version 1.2 godkendt den 29. oktober 2003, version 1.3 godkendt den 24. september 2006, version 1.4 godkendt den 7. oktober 2007, version 1.5 godkendt den 9. januar 2015, version 1.6 godkendt den 13. december 2015, version 1.7 godkendt den 14. august 2016 og den aktuelle version 1.8 godkendt den 28. januar 2022.

§1. Introduktion

Debian-projektet er en samling af personer som har det fælles mål at udvikle et frit tilgængeligt styresystem.

Dette dokument beskriver organisationsstrukturen for formelle beslutninger i projektet. Det beskriver ikke projektets mål eller hvordan vi opnår disse, og indeholder ingen retningslinier bortset fra de der direkte vedrører beslutningsprosessen.

§2. Beslutningsdygtige organer og -personer

Enhver beslutning i projektet er omfattet af en eller flere af følgende:

  1. Udviklerne, gennem en fælles resolution eller et valg;
  2. Projektlederen;
  3. Den tekniske komité og/eller dennes formand;
  4. Den individuelle udvikler som arbejder med en speciel opgave;
  5. Delegater udnævnt af projektlederen til specielle opgaver;
  6. Projektsekretæren;

Resten af dette dokument vil for det meste beskrive disse organers fuldmagter, deres sammensætning og udnævnelse, og deres procedurer for vedtagelser. En persons eller organs fuldmagt kan i nogle tilfælde blive genstand for gennemsyn af andre; i så fald vil det overseende organes afsnit angive dette. I listen ovenfor er hver person eller hvert organ stort set listet før de personer eller organer de kan (hjælpe til med at) udnævne, og hvis beslutninger de kan ophæve - men ikke alle der er listet tidligere kan ophæve beslutninger fortaget af alle som er listet senere.

§2.1. Generelle regler

  1. Intet i disse vedtægter forpligter nogen til at arbejde for projeket. En person der ikke vil udføre en opgave som er blevet uddelegeret eller pålagt vedkommende, behøver at gøre det. Derimod kan man ikke aktivt modarbejde regler eller beslutninger som er foretaget korrekt i henhold til reglerne.

  2. En person kan bestride flere hverv, bortset fra projektlederen, projektsekretæren, og formanden for den tekniske komité skal være forskellige personer, og lederen kan ikke udnæve sig selv som sin egen delegat.

  3. En person kan til enhver tid forlade projektet eller fratræde et særskilt hverv vedkommende har, ved offentligt at erklære dette.

§3. Individuelle udviklere

§3.1. Fuldmagt

En individuel udvikler kan
  1. tage tekniske og ikke-tekniske beslutninger med hensyn til sit eget arbejde;
  2. foreslå og støtte udkast til generelle resolutioner;
  3. foreslå sig selv som kandidat til projektleder i valg;
  4. stemme på generelle resolutioner og i ledervalg.

§3.2. Sammensætning og udnævnelse

  1. Udviklere er frivillige som er enige om at fremme projektets mål for så vidt som de deltager i det, og som vedligeholder pakke(r) for projektet eller gør andet arbejde som projeketlederens delegater anser for værdifuldt.

  2. Projektlederens delegater kan vælge ikke at optage nye udviklere, eller at ekskludere nuværende udviklere. Hvis udviklerne mener at delegaterne misbruger deres autoritet, kan de selvfølgelig ophæve beslutningen via en generel resolution - se §4.1(3) og §4.2.

§3.3. Fremgangsmåder

Udviklerne kan foretage disse beslutninger efter eget skøn.

§4. Udviklerne via generel resolution eller et valg

§4.1. Fuldmagt

Sammen kan udviklerne:

  1. Udnævne eller opsige projektlederen.

  2. Ændre disse vedtægter med et 3:1-flertal.

  3. Ophæve enhver beslutning taget af projektlederen eller en delegat.

  4. Ophæve enhver beslutning taget af den tekniske komité, såfremt de er enige med et 2:1-flertal.

  5. Udgive ikke-tekniske retningslinier og erklæringer.

    Dette inkluderer dokumenter som forklarer mål med projektet, dets forhold til andre organer indenfor fri software, og ikke-tekniske vejledninger som de fri software-licensbetingelser som Debians programmel skal leve op til.

    De kan også inkludere stillingtagen til aktuelle emner.

  6. Træffe beslutninger sammen med projektlederen og SPI om forvaltede ejendele til formål med relation til Debian. (Se §9.1).

§4.2. Fremgangsmåde

  1. Udviklerne følger standard-resolutionsproceduren, beskrevet nedenfor. En resolution eller ændring er introduceret hvis den er foreslået af en hvilken som helst udvikler og mindst K andre udviklere støtter den, eller hvis den er foreslået af projektlederen eller den tekniske komité.

  2. Udsættelse af en resolution foretaget af projektlederen eller dennes delegater:

    1. Hvis projektlederen eller dennes delegater, eller den tekniske komité har truffet en beslutning, kan udviklerne ophæve denne ved at vedtage en resolution om at gøre dette, se §4.1(3).
    2. Hvis en sådan resolution støttes af mindst 2K udviklere, eller hvis den er foreslået af den tekniske komité, vil resolutionen omgående tilsidesætte beslutningen (såfremt resolutionen selv siger dette).
    3. Hvis den oprindelige beslutning var at ændre en diskussionsperiode eller en stemmeperiode, eller hvis resolutionen er om at ophæve en beslutning foretaget af den tekniske komité, behøver kun K udviklere at støtte resolutionen, for omgående at kunne tilsidesætte beslutningen.
    4. Hvis beslutningen er tilsidesat, holdes omgående en afstemning for at afgøre om beslutningen skal opretholdes indtil en komplet afstemning om beslutningen kan holdes, eller om udførslen af den oprindelige beslutning skal udsættes indtil da. Der findes ikke et beslutningsdygtigt antal stemmer i denne omgående, proceduriske afstemning.
    5. Hvis projektlederen (eller dennes delegater) trækker den oprindelige beslutning tilbage, bliver det uaktuelt at holde afstemningen, og den vil ikke blive afholdt.

  3. Stemmer indsamles af projektsekretæren. Stemmerne og afstemningsresultatet offentliggøres ikke i stemmeperioden; efter afstemningen lister projektsekretæren alle de afgivne stemmer, Afstemningsperioden er to uger, men projektlederen kan tilføje eller fjerne op til en uge, og projektsekretæren kan afslutte afstemningen når der ikke længere kan være nogen tvivl om resultatet.

  4. Minimumstiden for diskussion er to uger, men projektlederen kan tilføje eller fjerne op til en uge. Projektlederen har den afgørende stemme. Det beslutningsdygtige antals stemmer er 3Q.

  5. Forslag, støtte, ændringer, stemmeopråb, og andre formelle handlinger gøres via erklæringer på en offentlig tilgængelig elektronisk postliste udvalgt af projektlederens delegat(er); enhver udvikler kan skrive der.

  6. Stemmer afgives via e-mail på en måde der passer sekretæren. Sekretæren bestemmer for hver afstemning hvorvidt vælgerne kan ændre deres stemmer.

  7. Q er halvdelen af kvadratroden af antallet af udviklere. K er den mindste af Q og 5. Q og K behøver ikke at være heltal, og afrundes ikke.

§5. Projektlederen

§5.1. Fuldmagt

Projektlederen kan:

  1. Udnævne delegater eller uddelegere beslutninger til den tekniske komité.

    Lederen kan beskrive en opgave med løbende ansvar eller en særskilt beslutning, og i begge tilfælde overføre denne til en anden udvikler eller til den tekniske komité.

    Efter en særskilt beslutning er blevet uddelegeret og afgjort, kan projektlederen ikke trække denne uddelegering tilbage. derimod kan en løbende uddelegerning til en bestemt opgave trækkes tilbage.

  2. Give hjemmel til andre udviklere.

    Projektlederen kan udgive støtteerklæringer til andres synspunkter eller andre projektmedlemmer, uden at være blevet bedt om det. Disse støtteerklæringer er gyldige, hvis og kun hvis lederen ville have haft fuldmagt til at træffe den foreliggende beslutning.

  3. Foretage beslutninger som kræver omgående handling.

    Dette gælder ikke beslutninger som gradvist er blevet påtrængende på grund af manglende, relevant handling, med mindre der er en fastsat frist.

  4. Foretage beslutninger som ingen andre har ansvaret for.

  5. Fremstille udkast til generelle resolutioner og ændringsforslag.

  6. Sammen med den tekniske komité udpege nye medlemmer til komitéen. (Se §6.2.)

  7. Afgive en afgørende stemme i udviklernes afstemninger.

    Projektlederen har også almindelig stemmeret i sådanne afstemninger.

  8. Ændre diskussionsperioden for udviklernes afstemninger (som beskrevet ovenfor).

  9. Lede diskussioner blandt udviklerne.

    Projektlederen bør prøve at deltage i diskussioner blandt udviklerne på en hjælpsom måde, som søger at bringe diskussionen på rette kurs mod sagens kerne. Projektlederen bør ikke bruge lederpositionen til at fremme sine egne personlige synspunkter.

  10. Tage beslutninger sammen med SPI, som vedrører ejendele som administreres til formål der vedrører Debian. (Se §9.1.)

§5.2. Udnævnelse

  1. Projektlederen er valgt af udviklerne.
  2. Valget begynder ni uger før lederpositionen bliver ledig, eller (hvis det ikke allerede er for sent) omgående.
  3. I de følgende tre uger kan enhver udvikler nominere sig selv som projektlederkandidat.
  4. I de efterfølgende tre uger kan der ikke nomineres flere kandidater; kandiaterne bør anvende dette tidsrum til at holde deres valgkamp (for at gøre opmærksom på sig selv og deres synspunkter). Hvis der ikke er nogen kandidater efter nomineringsperioden er slut, bliver denne udvidet med yderligere tre uger, om nødvendigt gentagne gange.
  5. De næste tre uger er valgperioden, hvori udviklerene kan stemme. Afstemningen i ledervalg er hemmelig, selv efter afstemningen er færdig.
  6. Valget vil være mellem de kandidater som har nomineret sig selv og som ikke har trukket sig tilbage, samt Ingen af ovenstående (None of the Above). Hvis Ingen af ovenstående vinder valget, bliver denne procedure gentaget, om nødvendigt mange gange.
  7. Beslutningen træffes ved hjælp af Concorde Vote Counting (Concorde-stemmeoptælling). Det beslutningsdygtige antal er det samme som ved en generel resolution (§4.2), og standardindstillingen er Ingen af ovenstående (None of the Above)).
  8. Projektlederen er valgt for en ét-årig periode.

§5.3. Fremgangsmåde

Projektlederen bør prøve at træffe beslutninger som er i tråd med konsensus blandt udviklerne.

Hvor det er praktisk bør projektlederen på en uformel måde bede om udviklernes synspunkter.

Projektlederen bør undgå at lægge for megen vægt på sine egne synspunkter når der træffes beslutninger i vedkommendes egenskab som leder.

§6. Teknisk komité

§6.1. Fuldmagt

Den tekniske komité kan:

  1. Træffe beslutninger om tekniske retningslinjer.

    Dette inkluderer indholdet af de tekniske retningslinjer, udviklernes håndbogsmateriale, pakkeeksempler, og hvordan ikke-eksperimentelle pakkeopbygningsværktøjer skal fungere. (I hvert tilfælde træffer den almindelige pakkevedligeholder af programmellet eller dokumentationen de første beslutninger; se §6.3(5).)

  2. Afgøre tekniske spørgsmål hvor udviklernes ansvarsområder overlapper.

    I tilfælde hvor udviklere skal implementere kompatible tekniske retningslinjer eller holdninger (f.eks. hvis de ikke er enige om prioriteringerne ved uforenlige pakker, eller om ejerskab af et kommandonavn, eller om hvilken pakke som er ansvarlig for en fejl som begge pakkevedligeholdere er enige om er en fejl, eller om hvem der bør være vedligeholder af en pakke) kan den tekniske komité afgøre sagen.

  3. Træffe en beslutning når de bliver bedt om at gøre dette.

    Enhver person og ethvert organ kan uddelegere en af sine egne beslutninger til den tekniske komité, eller bede om råd fra den.

  4. Tilsidesætte en udviklers beslutning (kræver et 3:1-flertal)

    Den tekniske komité kan bede en udvikler om at benytte en bestemt fremgangsmåde, selvom udvikleren ikke ønsker det; dette kræver et 3:1-flertal. For eksempel kan komitéen komme frem til at en klage fremsat i en fejlrapport er gyldig og at indsenderens foreslåede løsning bør iværksættes.

  5. Give råd.

    Den tekniske komité kan give formelle erklæringer om sit syn på enhvert emne. Individuelle medlemmer kan selvfølgelig give uformelle erklæringer om deres synspunkter, og om komitéens sandsynlige synspunkterne.

  6. Sammen med projektlederen, udnævne nye medlemmer til sig selv eller fjerne nuværende medlemmer. (Se §6.2.)

  7. Udnævne formanden for den tekniske komité.

    Komitéen vælger formand blandt sine medlemmer. Medlemmerne af komitéen nomineres automatisk; valget starter en uge før stillingen bliver ledig (eller omgående, hvis det allerede er for sent). Medlemmerne kan stemme via offentlig tilkendegivelse for hvilet som helst komitémedlem, inklusive sig selv. Der er ikke noget Ingen af ovenstående-alternativ. Valget afsluttes når alle medlemmerne har stemt eller når der ikke længere kan være tvivl om resultatet. Resultatet afgøres ved hjælp af Concorde-stemmeoptælling.

  8. Formanden kan vikariere for lederen, sammen med sekretæren

    Som beskrevet i §7.1(2), kan formanden for den tekniske komité og projektsekretæren sammen vikariere for lederen hvis der ikke er en leder.

§6.2. Sammensætning

  1. Den tekniske komité består af op til otte udviklere, og bør normalt have mindst fire medlemmer.

  2. Når det er mindre end otte medlemmer kan den tekniske komité anbefale ny(e) medlem(mer) til projektlederen, som kan vælge (på egen hånd) at udnævne dem eller ej.

  3. Når der er fem eller færre medlemmer kan den tekniske komité udnævne ny(e) medlem(mer) indtil antallet af medlemmer når seks.

  4. Når det har været fem eller færre medlemmer i mindst en uge kan projektlederen udnævne nye medlem(mer) indtil antallet af medlemmer når seks, med mindst en uges mellemrum for hver udnævnelse.

  5. Hvis den tekniske komité og projektlederen er enige kan de fjerne eller erstatte et nuværende medlem af den tekniske komité.

§6.3. Fremgangsmåde

  1. Den tekniske komité bruger den generelle resolutionsprocedure.

    Et udkast til en resolution eller ændring kan framsættes af ethvert medlem af den tekniske komité. Det er ingen minimumstid for diskussion; valgperioden varer i op til en uge, eller til der ikke længere kan være tvivl om resultatet. Medlemmerne kan ændre deres stemmer. Det beslutningsdygtige antal er to.

  2. Detaljer om afstemning

    Formanden har den afgørende stemme. Når den tekniske komité stemmer for at afgøre om de skal tilsidesætte en afgørelse taget af en udvikler som også er et medlem af komitéen, kan dette medlem ikke stemme (med mindre det er formanden, som i dette tilfælde kun kan benytte sin afgørende stemmeret).

  3. Offentlig diskussion og afgørelser

    Diskussioner, udkast til resolutioner og ændringer, og komitemedlemmernes stemmer offentliggøres på den tekniske komités offentlige diskussionsliste. Der er ikke en særskilt sekretær for komitéen.

  4. Fortrolighed ved udnævnelser.

    Den tekniske komité kan holde fortrolige diskussioner via privat e-mail eller en privat postliste, eller på andre måder diskutere udnævnelser til komitéen. Derimod skal stemmerne ved udnævnelser offentliggøres.

  5. Ikke et detaljeret udviklingsarbejde.

    Den tekniske komité giver sig ikke i kast med fremstilling af nye forslag og retningslinier. Sådant udviklingsarbejde bør foretages privat af personer eller grupper, og diskuteres i almindelige tekniske og udviklingsfora.

    Den tekniske komité begrænser sig selv til at vælge blandt, eller vælge et kompromis mellem løsninger og afgørelser, som er blevet foreslået og er blevet drøftet tilpas meget andre steder.

    Medlemmer af den tekniske komité kan selvfølgelig deltage på egne vegne i alle aspekter af udviklings- og retningslinjearbejde.

  6. Den teknisk komité træffer kun afgørelser som en sidste udvej.

    Den tekniske komité træffer ikke en teknisk afgørelse før der uden held har været gjort forsøg på at løse problemet ved konsensus, med mindre den er blevet bedt om at træffe en afgørelse, af personen eller organet som normalt ville have haft ansvar for at gøre dette.

§7. Projektsekretæren

§7.1. Fuldmagt

Sekretæren:

  1. Samler stemmer fra udviklerne, og finder ud af hvor mange udviklere der er, og hvem de er, når dette kræves af vedtægterne.

  2. Kan vikariere for lederen, sammen med formanden for den tekniske komité.

    Hvis der ikke er en projektleder kan formanden for den tekniske komité og projektsekretæren træffe afgørelser ved enighed, hvis de mener at det er vigtigt at gøre dette.

  3. Dømmer i stridigheder om tolkning af vedtægterne.

  4. Kan uddelegere dele af eller hele sin fuldmagt til andre, eller til enhver tid trække en sådan uddelegering tilbage.

§7.2. Udnævnelse

Projektsekretæren udnævnes af projektlederen og den forrige projektsekretær.

Hvis projektlederen og den forrige projektsekretær ikke kan blive enige om en ny udnævnelse, skal de bede SPI's bestyrelse om at udnævne en ny sekretær.

Hvis der ikke er en projektsekretær eller den forrige sekretær ikke er at træffe og ikke har uddelegeret sin fuldmagt til en sådan beslutning, kan beslutningen træffes eller uddelegeres af formanden for den tekniske komité, som fungerende sekretær.

Projektsekretæren er valgt for et år ad gangen, hvorefter en ny (gen)udnævnelse er nødvendig.

§7.3. Fremgangsmåde

Projektsekretæren bør træffe afgørelser som er retfærdige og rimelige, og helst i overensstemmelse med konsensus blandt udviklerne.

Når projektsekretæren og formanden for den tekniske komité sammen vikarierer for en projektleder som ikke er at træffe, bør de kun træffe beslutninger som er helt nødvendige og kun når det er i overensstemmelse med konsensus blandt udviklerne.

§8. Projektlederens delegater

§8.1. Fuldmagt

Projektlederens delegater:

  1. har fået uddelegeret en fuldmagt fra projektlederen;
  2. kan træffe visse afgørelser som lederen ikke kan tage på egen hånd, inklusive optagelse eller afvisning af udviklere eller udnævne folk der ikke håndterer pakker til udviklere. Dette er for at undgå en magtkoncentration hos projektlederen, særligt med hensyn til udviklermedlemskab.

§8.2. Udnævnelse

Delegaterne udnævnes af projektlederen, og lederen kan udskifte dem som han finder det passende. Projektlederen kan ikke gøre udnævnelse betinget af at delegaten træffer bestemte afgørelser, lederen kan heller ikke ophævne en beslutning truffet af en delegat.

§8.3. Fremgangsmåde

Delegater kan til enhver tid træffe afgørelser, men bør prøve at opnå gode tekniske vilkår og/eller følge konsensus.

§9. Software in the Public Interest (Software i offentlighedens interesse)

SPI og Debian er adskilte organisationer som har nogle fælles mål. Debian er taknemlig for det juridiske støtteapparat som SPI tilbyder. Debians udviklere er pt. medlemmer af SPI i kraft af deres hverv som udviklere.

§9.1. Fuldmagt

  1. SPI har ingen fuldmagt hvad angår Debians tekniske eller ikke-tekniske beslutninger, bortset fra at ingen beslutninger foretaget af Debian som vedrører ejendele der administreres af SPI, kan kræve at SPI handler udenfor sin juridiske fuldmagt, og Debians vedtægter kan af og til gøre SPI til en afgørende myndighed som en sidste udvej.
  2. Debian har ingen bestemmende kontrol over SPI, bortset fra anvendelse af visse ejendele som beskrevet nedenfor, selvom Debians udviklere kan få fuldmagt indenfor SPI efter SPI's regler.
  3. Debians udviklere er ikke repræsentanter for eller ansat af SPI, eller af personer med fuldmagt i Debian-projektet. En person der handler som udvikler, gør dette som et individ på egne vegne.

§9.2. Administration af ejendele til formål som vedrører Debian

Da Debian ikke har fuldmagt til at forvalte penge eller ejendele, skal donationer til Debian-projektet gives til SPI, som håndterer den slags<.

SPI har påtaget sig følgende:

  1. SPI vil forvalte penge, varemærker, andre konkrete ejendele og forretninger til formål som vedrører Debian.
  2. Sådanne ejendele vil der blive holdt særskilt regnskab for og blive indsat i en fond med disse formål, udvalgt af Debian og SPI i henhold til denne paragraf.
  3. SPI vil ikke afhænde eller bruge ejendele de administrerer for Debian uden samtykke med Debian, som kan gives af projektlederen eller via en generel resolution blandt udviklerne.
  4. SPI vil overveje anvendelse og/eller afhændelse af ejendele de administrerer for Debian, når de bliver bedt om det af projektlederen.
  5. SPI vil anvende eller afhænde ejendele som administreres for Debian når de bliver bedt om at gøre dette via en generel resolution blandt udviklerne, såfremt dette er foreneligt med SPI's juridiske fuldmagt.
  6. SPI vil via elektronisk post til en af Debian-projektets postlister gør opmærksom på når ejendele som administreres for Debian anvendes eller afhændes.

A. Standard-resolutionsprocedure

Disse regler gælder fælles beslutninger truffet af komitéer og afstemninger, hvor beskrevet ovenfor.

A.1. Forslag

Den formelle proceduren begynder når et udkast til en resolution er foreslået og støttet, som krævet.

A.1. Diskussion og ændring

  1. Efter forslaget er fremsat, kan resolutionen diskuteres. Ændringsforslag kan gøres formelle ved at fremsætte dem og skaffe støtter jævnfør kravene for nye resolutioner, eller direkte af forslagsstilleren af det oprindelige forslag.
  2. Et formelt ændringsforslag kan accepteres af resolutionens forslagsstiller, hvorved det formelle resolutionsudkast omgående ændres.
  3. Hvis et formelt ændringsforslag ikke accepteres, eller en af støtterne af resolutionen ikke er enig med forslagsstillerens accept af et formelt ændringsforslag, holdes en særskilt afstemning om dette.
  4. Hvis andre ikke kan lide et ændringsforslag som er accepteret af den oprindelige forslagsstiller, kan de foreslå en anden ændring for at fjerne den tidligere ændring (igen skal de leve op til kravene om forslagsstiller og støtte(r).)
  5. Forslagsstilleren af en resolution kan foreslå revideringer af formuleringen af ændringensforslaget; disse træder i kraft hvis forslagsstilleren af ændringsforslaget er enig og ingen af støtterne protesterer. I så fald stemmes der på det reviderede ændringsforslag i stedet for det oprindelige.
  6. Forslagsstilleren af en resolution kan foretage ændringer for at rette mindre fejl (f.eks. stavefejl eller selvmodsigelser) eller ændringer som ikke forandrer meningen, såfremt ingen protesterer indenfor 24 timer. I disse tilfælde starter minimumsdiskussionsperioden ikke igen.

A.2. Afstemning

  1. Forslagsstilleren eller en støtte til en resolution eller et ændringsforslag kan bede om afstemning efter at minimumstiden for diskussion (hvis en sådan findes) er gået.
  2. Foreslagsstilleren eller en støtte til et forslag kan bede om afstemning om ethvert eller alle ændringsforslag, hver for sig eller samlet; foreslagsstilleren eller støtten til et ændringsforslag kan kun bede om afstemning vedrørende den aktuelle ændring og beslægtede ændringer.
  3. Personen der beder om en afstemning fremsætter hvad vedkommende mener resolutionens og alle relevante ændringsforslags ordlyd skal være, og dermed hvilken udformning afstemningen skal have. Dog er det projektsekretæren som træffer den endelige beslutning - se §§ 7.1(1), 7.1(3), og A.3(6).
  4. Minimumstiden for diskussion regnes fra det tidspunkt, det sidste formelle ændringsforslag blev accepteret, eller det sidste beslægtede formelle ændringsforslag blev accepteret, såfremt ændringsforslag er med i afstemningen, eller fra det tidspunkt resolutionen blev fremsat, hvis ingen ændringer er blevet foreslået og accepteret.

A.3. Stemmeprocedure

  1. Hver gruppe af beslægtede ændringsforslag har sin egen afstemning. Enhver sådan afstemning er mellem alle fornuftige sammensætninger af ændringsforslag og tilføjelser, samt alternativet Yderligere diskussion (Further Discussion). Hvis Yderligere diskussion vinder, starter hele resolutionsproceduren påny. Der er ikke et beslutningsdygtigt antal ved ændringsforslag.
  2. Når resulutionens endelige udformning er blevet fastlagt, stemmes der på den i en sidste afstemning, hvor alternativerne er Ja, Nej og Yderligere diskussion. Hvis Yderligere diskussion vinder, starter hele proceduren forfra ved begyndelsen af diskussionsperioden.
  3. Stemmeoptælleren (hvis der er en) eller vælgerne (hvis afstemningen foretages ved offentlig tilkendegivelse) kan sørge for at disse afstemninger foretages samtidigt, endog (for eksempel) ved anvendelse af én enkelt e-mail til afgivelse af alle stemmerne. Hvis afstemningen om et ændringsforslag og den endelige afstemning om en resolution kombineres på denne måde, skal det være muligt at stemme forskelligt i den endelige afstemning for hvert muligt udkomme af den endelige resolution.
  4. Stemmer kan afgives i stemmeperioden, som beskrevet andetsteds. Hvis stemmeperioden kan afsluttes når der ikke længere kan være tvivl om resultatet, tages der ikke hensyn til at vælgerne kan ændre deres stemmer før afstemningen er slut.
  5. Stemmerne optælles i henhold til Concorde-stemmeoptælling (Concorde Vote Counting). Hvis afstemningen kræver et beslutningsdygtigt antal er standard-alternativet Yderligere diskussion.
  6. I tvivlstilfælde skal projektsekretæren afgøre procedurespørgsmål (f.eks. hvorvidt et bestemt ændringsforslag skal regnes som uafhængigt eller ej).

A.4. Tilbagetrukne resolutioner og ikke-accepterede ændringsforslag

Foreslagsstilleren af en resolution eller et ændringsforslag som ikke er accepteret, kan trække disse tilbage. I så fald kan andre foreslagsstillere overtage og holde resolutionen eller ændringsforslaget i live, i så fald bliver den første person der gør dette den nye foreslagsstiller og de andre bliver støtter hvis de ikke allerede er det.

En støtte til en resolution eller en ændring kan trække sig tilbage (med mindre resolutionen allerede er blevet accepteret).

Hvis foreslagsstillers og/eller støttes tilbagetrækning betyder at resolutionen ikke har en foreslagsstiller eller der ikke er nok støtter, holdes der ikke en afstemning, med mindre dette udredes før resolutionen udløber.

A.5. Udløb

Hvis en foreslået resolution ikke er blevet diskuteret, ændret, stemt på eller på anden måde taget hånd om i fire uger, betragtes den som værende blevet tilbagetrukket.

A.6. Concorde-stemmeoptælling

  1. Dette anvendes til at afgøre vinderen blandt en liste af alternativer. Hver stemmeseddel viser i hvilken rækkefølge en vælger foretrækker hvert alternativ. (Rækkefølgen behøver ikke at være fuldstændig.)
  2. Alternativ A siges at dominere alternativ B hvis flere stemmer foretrækker A fremfor B, end B fremfor A.
  3. Alle alternativerne som er domineret af mindst ét andet alternativ stryges, og referencer til dem på stemmesedlerne vil der ikke blive taget hensyn til.
  4. Hvis et af alternativerne dominerer alle andre er dette vinderen.
  5. Hvis der nu er mere end et alternativ tilbage, bliver proceduren enkelt overførbar stemme (Single Transferrable Vote) anvendt for at vælge mellem de tilbageværende:
    • Antallet af førstevalg bliver optalt for hvert alternativ, og hvis et alternativ har mere end halvdelen af disse er det vinderen.
    • I modsat fald bliver alternativet med det mindste antal førstevalg strøget og dets stemmer genuddelet jf. andetvalget.
    • Denne elimineringsprocedure gentages ved at gå til næste valg på hver stemmeseddel såfremt det er nødvendigt, indtil et alternativ opnår mere end halvdelen af første-valgene.
  6. I uafgjorte tilfælde vil vælgeren med afgørende stemmeret afgøre valget. Den afgørende stemme gælder ikke som en almindelig stemme; derimod har vælgeren med den afgørende stemme almindeligvis også normal stemmeret.
  7. Hvis et kvalificeret flertal kræves, bliver antallet af Ja-stemmer i afstemningfinalen formindsket med en passende faktor. Strengt taget, hvis der skal bruges et F:A-flertal, bliver antallet af stemmer der foretrækker Ja fremfor X (når man ser på om Ja dominerer X eller X dominerer Ja), eller antallet af tilbageblevne stemmer med Ja som førstevalg (når man sammenligner ved hjælp af enkelt overførbar stemme og eliminationsprocedurer) ganget med faktoren A/F før sammenligningen sker. Dette vil sige at et 2:1-flertal, for eksempel, betyder at dobbelt så mange personer stemte for som stemte imod; blanke tælles ikke med.
  8. Hvis et beslutningsdygtigt antal kræves, skal mindst dette antal stemmer foretrække vinderalternativet over standardalternativet. Hvis dette ikke er tilfældet vinder standardalternativet når alt kommer til alt. I afstemninger som kræver et kvalificeret flertal, anvendes det faktiske antal Ja-stemmer når man kontrollerer hvorvidt afstemningen er beslutningsdygtig.

Når standard-resolutionsproceduren anvendes, skal teksten som henviser til denne fastsætte hvad der er tilstrækkeligt for at få et udkast til en resolution foreslået og/eller støttet, hvad minimumstiden for diskussion er, og hvad afstemningsperioden er. Den skal også fastsætte det eventuelle kvalificerede flertal og beslutningsdygtige antal som skal anvendes.

B. Brug af sprog og typografi

Nutid (er, for eksempel) betyder at udtrykket er en regel i disse vedtægter. Kan og skal indikerer at personen eller organet kan anvende skøn. Bør betyder at det vil anses som en god ting om hvis sætningen følges, men den er ikke bindende. Tekst markeret som et citat, som dette, er baggrundsmateriale og udgør ikke en del af vedtægterne. Den kan kun anvendes til at hjælpe med at tolke teksten i tvivlstilfælde.

Bemærk: Dette er en oversættelse af det originale engelsksprogede dokument. Brug altid originalen i diskussioner om vedtægterne, da denne dansksprogede udgave er oversætterens fortolkning, som desuden kan indeholde fejl og misforståelser.